Fremtidens vigtigste byrum er Letbanestationer, cykelstier og motorvejs-P1

Illustration Aarhus Kommune / COBE + TRANSFORM

Indlægget er også bragt i redigeret form i JP 

 

Fremtidens vigtigste byrum er Letbanestationer, cykelstier og motorvejs-P1

Østjylland vokser
11 kommuner i den østjyske byregion har nedsat en Mobilitetskommision, som har til ansvar at udarbejde en samlet strategi for den overordnede infrastruktur i regionen. Med stadig flere indbyggere, nye virksomheder, flere nye motorvejs- og letbanestrækninger, omlægning af banestrækninger (togfonden) samt debat om Kattegatforbindelse og Citylufthavn, er det et fremsynet træk! Mobilitetspotentialet er enormt, og det rækker langt videre end til den tiltrængte udvidelse af E45.

Mobilitet på dagsordenen
Østjylland er én stor funktionel by. Man kan sagtens bo i Horsens, arbejde i Silkeborg og spille tennis i Aarhus, og vi vil i fremtiden komme til at opleve endnu større gensidig afhængighed. God infrastruktur er helt nødvendig og kernen i mobilitet handler naturligvis om at få mennesker og varer transporteret fra A til B. Men mobilitet handler om mindst to andre vigtige forhold: Nemlig at udvikle gode bydele og gode byrum.

Infrastruktur er et stærkere byudviklingsredskab end planer og lovgivning
Når stat og kommune investerer i fx Letbaner er der stor opmærksomhed på, at investeringen skal være en katalysator for udvikling i de berørte bydele. Når det fx er så stor en succes for Aarhus og Aarhus Kommuner, at få letbanefinansiering på plads, handler det bl.a. om at manifestere strategiske målsætninger om vækst i bestemte områder. Letbaner og andre store anlægsprojekter er et stærkt redskab. Det skaber tryghed hos byens investorer og imødekommer vigtige behov hos fremtidige brugere. Der er dog endnu ingen systematiske undersøgelser af, hvordan vi får mest - og bedst - by for infrastruktur pengene. En undersøgelse, der oplagt kunne udføres i samarbejde mellem stat og kommuner.

Torvet er ikke længere byens vigtigste rum
Lad os dykke længere ned i essensens af den oplevede by. For 100 år siden var byens vigtigste rum Torvet. Folk gik på Torvet af funktionelle hverdagsårsager - der skulle handles varer. Ofte var Torvet samtidig et smukt rum. Velbesøgte byrum skulle naturligvis tage sig godt ud og være en god ramme om mødet mellem mennesker. Det moderne menneske er ikke længere afhængig af at kunne handle på torvet. Dermed mistes også den sociale og bymæssige kvalitet. Men potentialet findes stadig - bare andre steder. I den moderne by er vi nemlig blevet meget afhængige af mobilitetens rum.

Mobilitetens byrum er fyldt med liv og mangfoldighed
På banegårde, busholdepladser og parkeringspladser kan direktøren stadig støde ind i den hjemløse. Mobilitetens rum er sandsynligvis vores mest mangfoldige byrum, og det har i sig selv en stor demokratisk værdi. Samtidig skal vi forstå, at mobilitet-rummenes liv og færden smitter af på de tilstødende funktioner. Derfor skal vi sørge for at kombinere mobilitetsrummene med fx detailhandel, kultur eller fritidsliv. Banegården og Bruuns Galleri i Aarhus er et fint eksempel på den synergieffekt. Derfor skal man også (uanset om man taler Citylufthavn, forstærket E45 eller togdrift) huske at forholde sig til, hvordan det flow af mennesker der opstår ved ny mobilitet, kan berige byens rum og byens handelsliv.

Rummet i bevægelse
En anden slags mobilitetsrum er det rum, vi oplever, mens vi er i bevægelse, på vej fra det ene sted til det næste. Fx den oplevelse, den enkelte har, når han går med musik i ørene fra Risskov til Rådhuset eller sidder i sin bil fra Søften til Skanderborg. Det ”rum” er lige nu under stor bevågenhed fra førende forskere. De konkluderer bl.a., at folks valg af transportform (cykel, tog bil etc.) er meget styret af turens oplevede kvalitet. Folk er altså villige til at bruge mere tid eller flere penge på transport, hvis turen fx er smuk, rolig, danner en god ramme om samtalen, giver mulighed for bevægelse eller lytte til musik. Bevægelsen gennem byen og landskab kan være kvalitetstid.

Bæredygtig byudvikling
Østjylland vokser. Mobilitet er afgørende for en social-, økonomisk- og miljømæssig bæredygtig byudvikling. Hvis vi skal skabe livlige, bæredygtige og socialt sammenhængende bydele, er det på tide at undersøge og kvalificere hvordan mobilitet kan anvendes som et strategisk byudviklingsredskab. Og hvis flere mennesker skal vælge bæredygtige transportformer, må vi blive endnu bedre til at forstå og designe rejsen som en bevægelse gennem rum, hvor forhold som skønhed, komfort, ro og socialt samvær betyder noget på lige fod med tid og økonomi. Den østjyske mobilitetskommision er rigtig god timing!

© Second City 2019